Hvad er kropsterapi?

Jeg er certificeret TOTUM kropsterapeut. TOTUM betyder helhed, og en kropsterapeutisk behandling tager netop udgangspunkt i helhed og sammenhæng.

Vores krop og psyke hænger sammen. Det, vi oplever – det gælder både positive og negative oplevelser – lagrer sig i kroppen på forskellig vis. Uforløste følelser, stress, angst, traumer kan sætte sig som smerter, spændinger eller stagnation i kroppen.

Omvendt, døjer man med fysiske smerter, kan det påvirke ens psykiske tilstand og generelle velbefindende.

Men også erfaringer af tillid, styrke, et godt selvværd, at blive mødt og rummet afspejles i vores krop – som en ressource, et stærkt kort. Her er noget vi kan trække på, når tingene brænder på.

Kropsterapi arbejder samtidigt ud fra, at årsagen til smerten ikke nødvendigvis sidder samme sted som selve smerten. Ved at undersøge sammenhængen mellem krop og psyke og kigge bag om symptomerne, afhjælper kropsterapien derfor ikke blot kroppens reaktioner, men tager fat om roden til problemet. Kropsterapi styrker kroppen til at kunne restituere og dermed helbrede sig selv.


Kropsterapi kan hjælpe ved:

  • stress, angst, overbelastning

  • nedtrykthed, sorg

  • fysiske smerter og skader

  • fordøjelsesproblemer

  • søvnproblemer

  • spændinger, anspændthed

  • dårlig/mangelfuld kropskontakt

Kropsterapi kombinerer forskellige metoder, blandt andet dybtgående og pulserende massage, akupressur, guidet vejrtrækning, zonetryk, behandling af meridianer og lettere ledfrigørelse.

Igennem kropsterapien kan der skabes kontakt til uforløste følelser, erindringer, og stemninger i et trygt rum.

Således kan du eksempelvis møde sorgen over ikke at være blevet mødt eller den sprudlende glæde, du rummer, men som du har lært at pakke væk.

Igennem tryk, pulsering og en guidet vejrtrækning kan disse følelser, erindringer, gamle overbevisninger eller stemninger få hjælp til at komme i bevægelse, få lys og luft.

Den dybe kontakt til kroppen kan åbne for, at du kan være sammen med det, der rører sig i dig og derigennem opleve en forløsning, frihed eller lettelse.

Kropsterapien hjælper dig til:

  • en dyb kontakt med din krop

  • at få en erfaring af, hvad der skal til for, at du kan slippe fysiske og psykiske spændinger
  • at blive opmærksom på, hvad der rører sig i dig for tiden

  • mærke, hvad du har brug for – måske du trænger til ro, selvomsorg, plads, bevægelse, dynamik, blidhed eller kraft

Din krop ved, hvad du har brug for
– kropsterapien hjælper dig med at lytte til den

Sådan foregår en kropsterapeutisk behandling hos mig

Behandlingen indledes med en kort samtale om, hvad der rører sig i dig – det kan både være fysisk og/eller psykisk – og hvad du gerne vil have hjælp til.

Selve behandlingen foregår på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj – eller hvad du føler dig tilpas i.

Behandlingen er et samarbejde mellem dig som klient og mig som behandler. Det vil sige, at jeg hele tiden sørger for at have dig med i behandlingen igennem guidning, spørgsmål og kontakt.

Behandlingen er individuelt tilpasset dine og din krops behov, hvor jeg arbejder ud fra dine spændingsmønstre, din krops signaler og dine tilbagemeldinger under behandlingen.

I behandlingen bruger jeg blandt andet pulserende massage, akupressur, zoneterapi, meridianbaner, guidning og frigørelse af åndedræt. Der vil være en vekselvirkning mellem det dynamiske og dybtgående og det rolige og blide.

Vi afslutter med en kort snak og et glas vand.

Når vi giver plads til det, vi indeholder – det gælder både de svære og de dejlige ting – kan livet strømme bedst muligt igennem os.



Når vi giver plads til det, vi indeholder – det gælder både de svære og de dejlige ting – kan livet strømme bedst muligt igennem os.